Quantcast
Channel: SundhedsLex.dk » Gigtsygdomme
Viewing all articles
Browse latest Browse all 10

Gigtmedicin

$
0
0

 

Gigtmedicin

De forskellige typer gigtmedicin inkluderer: NSAIDs, glucokortikoider, langsomtvirkende gigtmedicin og biologiske midler

 

 

For supplerende information henvises til artiklen gigtsygdomme

 

 

 

Generelt om gigtmedicin

 

Følgende typer gigtmedicin anvendes i Danmark i dag:

 

  • Smertestillende midler (paracetamol og tramadol)
  • Smertestillende, antiinflammatoriske midler (NSAIDs og COX-2 hæmmere)
  • Hurtigtvirkende antiinflammatoriske midler (binyrebarkhormon, cortison)
  • Langsomtvirkende antiinflammatoriske midler (DMARDs)
  • Biologiske midler

 

 

Gigtmedicin mod slidgigt

 

Det primære formål med gigtmedicin mod slidgigt er smertelindring. Hertil kan følgende typer gigtmedicin anvendes:

 

 

Det anbefales altid at man konsulterer sin læge, hvis man har spørgsmål til dosering, effekt, bivirkninger osv. af gigtmedicin.

 

 

Behandling af slidgigt uden gigtmedicin

 

Behandlingsmulighederne for slidgigt der ikke involverer gigtmedicin inkluderer:

 

  • Fysisk aktivitet
  • Træning (som dog er skånsom for leddene)
  • Vægttab
  • Fysioterapi
  • Herudover alternativ medicin (se det sidste afsnit i denne artikel)

 

 

Operation

 

Hvis man har mange symptomer, der hæmmer ens hverdag eller simpelthen er for uudholdelige, kan man overveje en operation for slidgigt. Det bør dog nævnes, at operation betragtes som sidste udvej – dvs. hvis hverken gigtmedicin, alternativ medicin eller andre behandlingsmetoder medfører tilfredsstillende resultater.

 

Ved operation for slidgigt udskiftes det ramte led med en protese. Læs evt. mere om slidgigt her

 

 

Gigtmedicin mod leddegigt

 

Leddegigt er en autoimmun sygdom, hvor kroppens led inflammeres og gradvist ødelægges. Formålet med den medicinske behandling af slidgigt er, at sænke fremgangen i udviklingen af skaderne på leddene samt at reducere sygdommens symptomer. Herved bevares leddenes funktionsevne og patientens smerter mindskes.

 

Gigtmedicin til leddegigt kan inddeles i to grupper:

 

  • Medicin der hæmmer immunforsvaret og gigtaktiviteten - inklusiv:
    • Langsomtvirkende gigtmedicin
    • Biologiske midler

 

  • Medicin der mindsker inflammation - inklusiv:
    • Glucokortikoider
    • NSAIDs

 

De enkelte medicintyper er gennemgået nærmere i det følgende:

 

  • Langsomtvirkende gigtmedicin (DMARD – disease modifying antireumatic drugs): Denne type gigtmedicin hæmmer immunforsvaret og mindsker gigtaktiviteten. Der kan gå mellem 6 uger og 6 måneder før virkningen indtræder og ofte er det nødvendigt at kombinere langsomtvirkende gigtmedicin med binyrebarkhormon og/eller smertestillende midler. Virkningen af langsomtvirkende gigtmedicin inkluderer en reduktion af følgende:
    • Symptomerne (smerter, hævelser, ømhed og stivhed)
    • Gigtaktiviteten
    • Udviklingen af ledskader

 

  • Biologiske midler: Denne type gigtmedicin virker hurtigere og mere effektivt end langsomtvirkende gigtmedicin (effekten føles typisk i løbet af få dage eller uger). De biologiske midler anvendes dog først når patienten har forsøgt sig med langsomtvirkende gigtmedicin.

 

  • Glucokortikoider: Denne form for gigtmedicin kaldes også binyrebarkhormon og er en hurtigtvirkende medicintype. Glucokortikoider bruges typisk i begrænsede perioder – som ved f.eks. graviditet eller i starten af sygdomsforløbet, hvor man fortsat afventer effekten af de andre typer gigtmedicin.

 

  • NSAIDs: Denne gruppe af lægemidler er ligesom glucokortikoider hurtigtvirkende gigtmedicin og anvendes til at dæmpe symptomerne på leddegigt. NSAIDs bruges desuden til at reducere symptomerne ved flere af de øvrige gigtsygdomme samt ved mange af de andre helbredsmæssige problemer, der indebærer inflammation.

 

 

Behandling af leddegigt uden gigtmedicin

 

Behandling af leddegigt uden brug af gigtmedicin kan inkludere følgende:

 

  • Fysioterapi
  • Ergoterapi
  • Rådgivning

 

Desuden kan generel information om leddegigt og gigtsygdomme være en del af det medicinfire behandlingsforløb ved leddegigt.

 

 

Gigtmedicin mod andre gigtsygdomme

 

Udover slidgigt og leddegigt findes der en række andre gigtsygdomme, som også kan behandles vha. gigtmedicin. Disse sygdomme inkluderer:

 

  • Psoriasisgigt
  • Børneleddegigt
  • Reaktiv gigt
  • Infektiøs ledsygdom
  • M.fl.

 

Omdrejningspunktet i den medicinske behandling af de øvrige gigtsygdomme er almindeligvis det samme som ved slid- og leddegigt (dvs. NSAIDs, glycokortikoider, langsomtvirkende gigtmedicin samt biologiske midler) men der kan være forskelle i medicintyper, doseringer, varighed af medicinering osv. ved de enkelte gigtsygdomme.

 

 

Bivirkninger af gigtmedicin

 

Bivirkningerne af gigtmedicin afhænger af medicintypen og i flere af medicingrupperne findes forskellige produkter med deres individuelle bivirkninger. Derfor tilrådes det, at man spørger sin læge eller apoteker til råds om bivirkningerne ved de specifikke produkter.

 

Gravide eller ammende kvinder må som udgangspunkt ikke tage gigtmedicin. I oversigten over bivirkninger nedenfor er der dog anført en bemærkning omkring graviditet/amning i forhold til den pågældende type gigtmedicin.

 

De generelle bivirkninger ved de forskellige typer gigtmedicin inkluderer følgende:

 

Langsomtvirkende gigtmedicin (DMARD)

 

Følgende er hyppigt forekommende bivirkninger ved langsomtvirkende gigtmedicin:

 

  • Anæmi
  • Hovepine
  • Træthed
  • Leverproblemer
  • Nyreproblemer
  • Skader på lungerne
  • Sår i munden
  • Øget risiko for infektion

 

Et fald i antallet af hvide blodlegemer er desuden en karakteristisk bivirkning ved den langsomtvirkende gigtmedicin (se evt. artiklen leukopeni herom).

 

Gravide og ammende kvinder må som udgangpunkt ikke tage langsomtvirkende gigtmedicin (dog med undtagelse af Sulfasalazin – konsultér din læger herom).

 

Biologiske midler

 

Følgende er hyppigt forekommende bivirkninger ved biologiske midler:

 

  • Træthed
  • Feber
  • Kvalme
  • Udslæt
  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Øget risiko for infektioner
  • Let øget risiko for kræft (selvom der er tvivl herom)
  • Irriation omkring injektionsstedet (hvis medicinen indsprøjtes)

 

Gravide og ammende kvinder må ikke anvende biologiske midler.

 

Glucokortikoider/binyrebarkhormoner

 

Følgende er hyppigt forekommende bivirkninger ved glucokortikoider:

 

 

Gravide kvinder må som udgangspunkt godt bruge glucokortikoider – så længe doseringen blot er lille (konsultér din læge herom).

 

Læs evt. mere om bivirkningerne af binyrebarkhormon her

 

NSAIDs

 

Følgende er hyppigt forekommende bivirkninger ved NSAIDs:

 

  • Halsbrand
  • Sure opstød
  • Hovedpine
  • Diarre
  • Døsighed
  • Usædvanlig træthed

 

Kontakt straks din læge hvis følgende bivirkinger forekommer:

 

  • Svaghed
  • At huden virker tynd eller skrøbelig
  • Tendens til blå mærker
  • Blødning der ikke vil stoppe
  • Vedvarende halsonde
  • Feber

 

Herudover kan astma eller nældefeber opstå hos patienter, der er allergiske over NSAIDs. Nedsat nyrefunktion eller væskeansamlinger kan opstå hos patienter, der har dårligt hjerte eller forhøjet blodtryk. Gravide og ammende kvinder må ikke anvende NSAIDs.

 

 

Alternativ medicin

 

Hvis behandlingen med gigtmedicin ikke helt virker, som man havde håbet på, kan man prøve alternative behandlingsmetoder og medicin mod gigt. Inden man foretager ændringer i behandlingen af gigten, bør man – som ved alle andre behandlingsmæssige ændringer – konsultere sin læge.

 

De alternative behandlingsmuligheder og medicintyper mod gigt inkluderer:

 

  • Kaffe: Nogle undersøgelser peger på, at der er en sammenhæng mellem indtag af kaffe og sænkelse af urinsyreniveauerne (selvom der endnu ikke findes nogle undersøgelser, der har påvist kaffes indvirkning på urinsyre i kroppen).

 

  • C-vitamin: Kosttilskud der indeholder C-vitamin kan muligvis mindske niveauet af urinsyre i kroppen. C-vitamin er dog endnu ikke undersøgt som en decideret behandlingsmulighed for gigt. Dette betyder bl.a. at man ikke bør antage, at større mængder C-vitamin har en gavnlig effekt på gigten, blot fordi mindre mængder har det – tværtimod kan meget store mængder C-vitamin faktisk forhøje kroppens urinsyreniveau. Du kan købe C-vitamin her

 

  • Kirsebær: Ifølge nogle undersøgelser skulle kirsebær kunne sænke nivauet af urinsyre i kroppen. Kirsebærrenes effekt på symptomerne på gigt er dog endnu uklare. Nogle forskere mener desuden, at andre mørke bær – som f.eks. blåbær, brombær osv. – kan supplere behandlingen af gigt (konsultér din læge).

 

Andre alternativer til gigtmedicin kan være:

 

  • Afslappelsesteknikker
  • Vejrtrækningsøvelser
  • Meditation

 

 

Relaterede artikler: symptomer på gigt, gigt i fingrene


Viewing all articles
Browse latest Browse all 10

Trending Articles


FORTUITOUS EVENT


Vimeo 3.41.0 by Vimeo Inc


Sapos para colorear


Tropa Quotes


RE: Mutton Pies (frankie241)


Hagibis (1946) by Francisco V. Coching


Ka longiing longsem kaba skhem bad kaba khlain ka pynlong kein ia ka...


UPDATE SC IDOL: TWO BECOME ONE


Henry el monstruo feliz para colorear e imprimir


Arbol genealogico para colorear