Gigt i fingrene

Her ses en MR-scanning af fingrene hos en patient med psoriasisgigt i fingrene; de store pile indikerer synovitis – dvs. betændelse i ledkapslerne

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information henvises til artiklerne: gigtsygdomme, slidgigt i fingrene

Når man tænker over hvor meget man egentligt bruger sine hænder, så er det let at se, hvor vigtige fingerleddene er. Desværre er gigt i fingene en udbredt lidelse, som plager mange danskere.

Gigt i fingrene har mange årsager, og symptomerne kan gøre det svært at udføre daglige gøremål som følge af smerter og deformitet. Uudholdelig smerte og fremskridende deformitet som følge af gigt i fingrene kan nødvendiggøre et kirurgisk indgreb.

En ledskade såsom en forstuvning kan beskadige ledbrusken kan forårsager gigt i fingrene. Enhver ledskade i fingrene – selv hvis den ikke påfører direkte skade på ledbrusken – kan ændre hvordan leddet fungerer. Efter et knoglebrud kan knoglefragmenterne hele i en smule forskellige retninger, hvilket kan forme leddet anderledes. Når en skade ændrer leddets retning og bevægelsesmåde, kan en kraftpåvirkning begynde at trykke mod ledbruskens overflade.

Med tiden kan denne ubalance i leddet beskadige leddets overflade. Eftersom ledbrusk ikke kan hele af sig selv særligt godt, forværres skaden gradvist. Efterhånden som leddet ikke længere kompensere for den tiltagende skade, begynder symptomerne lidt efter lidt at udarte sig i form af gigt i fingrene. Skaden opstår således ofte en årrække før symptomerne kan mærkes.

Det værste symptom ved gigt i fingrene – og gigt i det hele taget – er smerterne. Først mærkes smerten, når man påbegynder en aktivitet. Så snart man er i gang med aktiviteten dæmpes smerten. Men efter adskillige minutters hvile tiltager smerten og stivheden i leddet. Når gigten i fingrene forværres kan smerten endog føles i hvilende tilstand. Det følsomme led kan føles forstørret og varmt pga. inflammationen.

Ved kronisk leddegigt i fingrene bliver fingrene ofte deforme, efterhånden som gigtsygdommen udvikler sig. Fingrenes metakarpofalangealled (MCP-led) - dvs. det store led under fingrene – kan faktisk begynde at pege til siden (i retning mod lillefingeren), hvilket kan gøre det svært at udføre manuelt arbejde i hverdagen. Denne tilstand kaldes på fagsprog ulnar deviation.

Såvel leddegigt som slidgigt kan påvirke de såkaldte interfalangealled (IP-led), som er hængselled mellem falangerne i hånden. Falangerne er rørformede knogleskafter, som former fingrene – hver finger består af to falanger (dog består tommelfingeren af tre falanger). Interfalangealleddene kan begynde at bøje eller strække sig ud, hvilket kendetegnes ved deforme fingre.

Læs evt. artiklen: symptomer på gigt

Diagnosen gigt i fingrene stilles med udgangspunkt i en fysisk undersøgelse samt patientens sygdomshistorik såsom eventuelle skader, som kan være påført hånden. En røntgenundersøgelse kan hjælpe lægen med at fastsætte hvor meget leddets bevægelsesevne har ændret samt hvor meget ledbrusk, der er tilbage på leddets overflade.

Behandling for gigt i fingrene udføres tager i begyndelsen af sygdomsforløbe udgangspunkt i at dæmpe smerterne i form af antiinflammatorisk medicin såsom aspirin eller ibuprofen. Desuden kan en kortisonindsprøjtning i fingeren midlertidigt lindre gigten i fingrene, men smerterne vender tilbage inden for få måneder. Kortison er et meget kraftigt antiinflammatorisk middel.

Fysioterapi og ergoterapi spiller også en vigtig rolle i behandlingen af gigt i fingrene. Denne behandling har som primær målsætning at lære gigtpatienten at kontrolere symptomer forbedre fingenes tilstand bedst muligt. F.eks. kan smerter forbundet med gigt i fingene dæmpes vha. strækøvelser, varme, salver, creme eller en skinne.

Artrodese: en stivgørende operation

Artrodese er en stivgørende operation, som har til formål at fjerne ledsmerterne ved at få ledknoglerne til at vokse sammen til én knogle. Især anvendes operationen til sammenvoksning af fingrenes proksimale interfalangealled (PIP) og distale interfalangealled (DIP), hvilket er mere pålideligt end at forsøge at genskabe bevægelsesevnen ved indsættelse af ledproteser i fingrene.

Artroplastik: ledproteser i fingrene

Artroplastik er et kirurgisk indgreb med henblik på at rekonstruere et led. Ledproteser består af plastik eller metal og bruges af håndkirurger til at erstate gigtramte led. Artoplastik er derfor hyppigt anvendt til behandling for gigt i fingrene. Protesen danner et nyt hængsel, hvilket giver fingerleddet bevægelsesfrihed uden at forvolde smerter.

Relaterede artikler: gigtmedicin, slidgigt, ledsmerter